Ulovlighed, kontrol, og kvalitet

Hvidt marked - regulering og kontrol
Når man har en hvidt marked for en eller anden vare, så har man også ofte et reguleret marked. Det vil sige, at man sætter visse regler for salget af den vare. Mht. madvarer så er det pålagt, at man skriver særlige ting på sin vare om hvad der er i varen, altså en varedeklaration. Samtidig er der en række kvalitetskrav til madvarerne og disse håndhæves af myndighederne som fører kontrol med virksomhederne og produkterne.

Sort marked - ingen regulering eller kontrol
Af åbenlyse årsager, så kan myndighederne ikke kontrollere kvaliteten af varer som er på et sort marked. Siden at en sælger på det sorte marked har en betydelig ringere interesse i kvaliteten af hans produkt end en sælger på et reguleret hvidt marked har, så fører dette ofte til mangelfuld kvalitet. Som eksempel kan man læse i rapporten Narkotikasituationen i Danmark 2012:

Illegale stoffer har ingen indholdsdeklaration, og der er mange forskellige stoffer gemt i de tabletter og det pulver, der bl.a. sælges som ”ecstasy”. Det relativt nye stof mCPP med både stimulerende og hallucinerende virkning har de senere år optrådt i stigende grad i ecstasytabletterne og er indeholdt i 49 % af tabletterne i 2011. Det samme gælder for det hallucinogene stof 2C-B, der i 2011 optræder i 10 % af tablet- terne, hvilket dog er mindre sammenlignet med i 2010, hvor 2C-B var indeholdt i 34 % af de analyserede tabletter. Kun få tabletter indeholder i disse år MDMA (ecstasy), hvilket er noget usædvanligt i forhold til tidligere, hvor op til 80 % tablet- ter indeholdt MDMA. Der er tale om et markant skift af indholdet i ecstasypillerne fra MDMA til især mCPP. MDMA optræder nu oftest i stedet i pulver/krystalform i stedet for i tabletter.

Resultater fra de retskemiske analyser af stofferne de senere år viser også, at der er stor variation i renhed og stofkoncentration i de illegale stoffer på markedet 16 , og de illegale stoffer indeholder i høj grad tilsætningsstoffer. I fx alle undersøgte kokainprøver i Danmark påvises i gennemsnit 3 forskellige tilsætningsstoffer – typisk lægemidler – hvilket i sig selv påvirker brugeren af stofferne. Da renheden og koncentrationen i stofferne ofte er ukendt for brugeren, indebærer dette en særlig risiko ved indtagelse. [min emfase]

Altså, disse svingninger i kvalitet og renhed er med til at øge risikoen for ulykker i forbindelse med brug af rusmidler. Altså, forbuddet mod rusmidler gør dem nogle gange farligere at tage pga. dårligere og svingende kvalitet, og svingende renhed. Som jeg skrev i mine kommentarer til Rasmus Jarlov's påstande om cannabislegalisering:

Forbud og farlighed

Stofferne er ikke farlige, fordi de er ulovlige. De er ulovlige, fordi de er farlige. Og al logik siger, at hashforbruget og salget vil stige ved en legalisering.

Udover at man har forbudt ting meget selektivt på dette grundlag, se siden om Farlighed og Forbud, så er det faktisk ikke rigtigt når han skriver, at forbud ikke gør rusmidlerne farlige. Forbud gør faktisk brugen af nogle rusmidler farligere. Det mest normale eksempel handler om brugen af rusmidler som indtages gennem sprøjte (primært intravenous). Når man skal smugle rusmidler pga. at de er ulovlige, så er det smart at smugle dem i så koncentreret form som muligt. Derfor har man set en øget renhed (purity) af de fleste rusmidler over tid. Det har en meget simpel forklaring, hvilket er, at når man skal smugle noget, så er det nemmere at undgå at blive opdaget, hvis det fylder mindre. Nedenfor ses en graf over renheden i heroin gennem tiden. Grafen kommer fra LEAP's End Prohibition Now! dokument.

Men når man skal sælge rusmidlerne igen, så er der flere penge at tjene hvis man fortynder dem igen. Dette fører til alle mulige forgiftninger pga. at sælgerne bruger dårlige fortyndere (cutting agents). Samtidig, så bliver rusmidlerne ikke altid fortyndet godt nok. Det betyder at der er variation i den færdige blanding som man sælger af. En blanding som er for stærk ifht. det ønskede kaldes et "hot shot". Hvis man som heroinbruger tager sin normale dose af heroin, og man tilfældigvis har fået fat i en blanding som er stærkere end normalt, så er der stor risiko for at det går galt. Det skyldes at heroin har en lav safety ratio. Sikkerhedsforholdet er det forhold der er mellem den mængde man skal bruge for at få den ønskede virkning (rusen), og den mængde der skal til før at man får en overdosis. Eneste metode til at løse dette problem er at have regulering.

Jeg stødte på presseomtale af ovenstående problem i Danmark, fra maj 2012:

Fem personer har i løbet af to døgn været i livsfare som følge af en overdosis af heroin i Odense. Det får Fyns Politi til at advare om, at der er »stærk heroin i omløb.« De fem personer befandt sig alle på steder, der af politiet bliver betegnet som »kendte opholdssteder for misbrugsmiljøet i Odense,« lyder det i en pressemeddelelse. Fyns Politi ved endnu ikke, hvor de fem personer har fået stoffet fra, ligesom det er uvist, hvem der har solgt det til dem.

Krokodil
For nyligt hørte man om et nyt stof, Krokodil. Jeg citerer Wikipedia:

Desomorphine attracted attention in 2010 in Russia due to an increase in clandestine production, presumably due to its relatively simple synthesis from codeine. The drug is easily made from codeine, iodine and red phosphorus,[8] in a process similar to the manufacture of methamphetamine from pseudoephedrine; like methamphetamine, desomorphine made this way is often highly impure and is contaminated with various toxic and corrosive byproducts. The street name in Russia for home-made desomorphine is "krokodil" (крокодил, crocodile), reportedly due to the scale-like appearance of skin of its users and the derivation from chlorocodide.[9] Due to difficulties in procuring heroin, combined with easy and cheap access to over-the-counter pharmacy products containing codeine in Russia, use of "krokodil" has been on the increase. The high associated with krokodil is akin to that of heroin, but lasts a much shorter period. While the effects of heroin use can last four to eight hours, the effects of krokodil do not usually extend past one and one half hours, with the symptoms of withdrawal setting in soon after. Krokodil takes roughly 30 minutes to an hour to prepare with over-the-counter ingredients in a kitchen.[10] Since the home-made mix is routinely injected immediately with little or no further purification, "krokodil" has become notorious for producing severe tissue damage, phlebitis and gangrene, sometimes requiring limb amputation in long-term users.[11] The amount of tissue damage is so high that addicts' life expectancies are said to be as low as two to three years, especially as they are often highly susceptible to infections and gangrene due to widespread HIV infection among injecting drug users in Russia. [12][13][14][15]

Altså, et nyt stof vinder indtog fordi at: 1) forbuddet gør det sværere at få fat i et mindre skadeligt stof, 2) manglen på kvalitetskontrol gør at stoffet har mange urenheder, 3) og dette medfører at konsekvenserne er særligt slemme. Det ville være sundere hvis man kunne give narkomanerne heroin i stedet for at de skal bruge Krokodil.

En metode til at reducere skader og opnå bedre viden om rusmidlerne, uden at legalisere?
I min anmeldelse af David Nutt's bog Drugs Without the hot air, citerede jeg følgende:

Another thing we could do to learn more about new drugs as they appear is to set up a Drugs Information and Monitoring System (DIMS) like the one they have in the Netherlands, which is a fascinating example of applying common sense to drug use. Across the Netherlands there are a number of hospitals where drugs can be tested. Users take their drugs to the centre knowing that they will not be arrested. After the tests they are given information on what the drug is, health and safety advice to help them decide whether to take it or not, and what to do if they get adverse effects. Not only does this offer an opportunity for harm prevention, but also the Dutch authorities get to know exactly what drugs are in circulation and where, and they can catch "bad batches" before they do too much damage. We should set up a similar system in the UK.

Altså, man bør sætte et center op hvor folk kan aflevere rusmidler til. Centret foretager derefter en analyse af rusmidlerne, informerer personen om indholdet i disse, helt lovligt og anonymt. Disse data kan så bruges til at overvåge markedet for kvalitet, renhed, og nye rusmidler. Helt klart brugbart information. På den måde kan brugeren sikre sig sig kvaliteten af rusmidlerne i en vis grad. En slags brugerstyret kvalitetskontrol på et sort marked. Dog uden at myndighederne lukker butikker som sælger varer af dårlig kvalitet. Samtidig kan man bruge informationerne i behandlingen af misbrugere.

Fortyndelsesstoffer og brug af flere rusmidler på en gang
Som nævnt overfor, så fortynder man ofte rusmidlerne for at have en større salgsvolumen og mindre renhed. Til dette bruger man alle mulige stoffer, også andre rusmidler. Billedet nedenfor er fra samme rapport som tidligere nævnt:

Som det kan ses, så indeholder de lidt af hvert. Der er i forvejen meget usikkerhed om hvad nogle rusmidler gør alene, især nye designerrusmider (designer drugs). Men når man blander flere aktive stoffer sammen, så kan de give uforudsigelige effekter. Det er nok bl.a. derfor at man ser størst dødelighed blandt mennesker som tager flere forskellige stoffer samtidig. Dette giver et problem i det, at når stofferne ikke kvalitetskontrolleres på det sorte marked, så fører det til, at man får lidt af hvert når man køber rusmidler. Situationen er mest kaotisk med piller/pulver-rusmidlerne. Jeg citerer fra samme rapport:

Om tabletterne i ecstasyprojektet i 2011 kan sammenfattende siges, at ud fra de 41 antal prøver, der er undersøgt, dominerer det stimulerende stof mCPP i tabletter på markedet. Således var mCPP indeholdt i 59 % af de undersøgte tabletter – enten alene eller i blanding sammen med (primært) amfetamin eller metamfetamin og MDMA (ecstasy). MDMA var indeholdt i 12 % af tabletterne, og 10 % indeholdt 2C-B. I 20 % af tabletterne fandtes der ingen aktive stoffer.

I ecstasyprojektets prøver findes MDMA nu – modsat tidligere år – primært i pulver. Blandt de 278 analyserede pulverprøver i 2011 var der MDMA i 46 % af disse. Metamfetamin var indeholdt i 15 % af stofprøverne, ketamin var indeholdt i 13 % af pulverstofprøverne, og GHB i 5 % af stofprøverne påvist i væsker. Hertil indeholdt pulverprøverne i 2011 stoffer i gruppen af de opkvikkende cathinoner (9 forskellige), de opkvikkende og nogle gange hallucinerende phenethylaminer (7 forskellige), de hashlignende syntetiske cannabinoider (6 forskellige) og et enkelt tryptaminstof. Over- sigt over indholdsstoffer i pulver og væsker i 2011 kan ses i Årsrapport over illegale stoffer i Danmark, 2011.