Hashhandlere kommer også med reklamer

http://jyllands-posten.dk/aarhus/krimi/article4802965.ece

»Den her form for udbringningsvirksomhed har fundet sted i flere år. Jeg har ingen idé om, hvor mange der tilbyder at levere euforiserende stoffer til døren, men vi render jævnligt ind i forskellige af de her visitkort,« siger Kristian Harlev Sørensen, som er leder af politiets specialpatrulje ved Østjyllands Politi.

og

På trods af at visitkortene er udstyret med et telefonnummer, og derfor giver politiet et oplagt spor at gå efter i deres efterforskning, er der ikke udsigt til, at hashhandleren bag det grønne visitkort bliver fanget foreløbig.

Politiet må nemlig ikke bruge nummeret til at kontakte hashhandleren, da man i så fald opfordrer til en kriminel handling.

Dermed rammer politiet ind i loven om agentvirksomhed, som kun kan bruges, hvis der er mistanke om en lovovertrædelse, der kan give mindst seks års fængsel.

»Vores muligheder er meget begrænsede. Derfor foretager vi os ikke rigtig noget, når vi får kendskab til de her kort. Det kan ikke hjælpe at blive irriteret over reglerne, men jeg kunne da godt ønske mig, at en politiker ser artiklen og siger: ”herregud, det er helt galt”,« siger Kristian Harlev Sørensen.

Jeg kunne også godt tænke mig at se en sådan politiker. Men husk på, at det er på en helt anden måde, at der er noget galt.

ETA: Er der i øvrigt nogen som har prøvet at ringe til nummeret? Hvis journalisten IKKE har ændret nummeret, så må pusheren da svømme i penge pga. den gratis reklame fra avisen!