Enhedslisten og legalisering

Tre politikere fra ENH har skrevet en okay kronik i Information. I denne argumenterer de for, at vi slet ikke er gået langt nok blot ved at få oprettet fixerum, selvom dette er en god ting.

De er tættere på en fornuftig politik end så mange andre, og godt for det. Uheldigvis ser de stadig ikke ud til at forstå, at det sorte marked er et problem man ikke kan fjerne ved hjælp af politiet:

Samme konklusion kom bl.a. Kofi Annan, Javier Solana og Paul Vockler frem til sidste år i en rapport, hvor de anbefalede FN at forlade den fejlslagne strategi med kriminalisering af narkotika og i stedet koncentrere retsvæsenets, politiets og finansmyndighedernes indsats mod forbrydersyndikater og grænseoverskridende kriminalitet. De penge, man sparer på at undlade at jage misbrugerne, kan i stedet investeres i behandling og skadesreduktion og på at fange de bagmænd, der tjener store penge. (min markering)

Disse forbrydere forsvinder automatisk når man legaliserer besiddelsen, fremstillingen, og salget. På den måde kan man samtidig have statslig kontrol med kvaliteten så man undgår stoffer af tvivlsom kvalitet. Det er mærkeligt at forfatterne ikke selv ser dette, da de selv påpeger at:

Afkriminalisering af besiddelse af stofferne løser ikke det problem, at stofferne sælges på et illegalt marked uden nogen kontrol med, hvad der bliver solgt. Den enkelte bruger kan ikke vide, hvor kraftigt et stof er, eller om der er blandet urenheder i. I juli måned fik det fatale konsekvenser for en 55-årig mand, som døde efter at have fixet heroin med miltbrandbakterier.

Deres kronik virker derfor usammenhængende. De bemærker selv hvordan en afkrminalisering ikke løser problemerne... men fastholder at vi skal bruge tid og penge på at forsøge at fange narkobosser (og når det lykkedes, så kommer der bare nogle nye til som man ser det i Mexico lige nu).

Med ovenstående forslag inviterer vi til debat om en ny linje i narkotikapolitikken. Danmark har brug for en samlet handlingsplan, præget af effektfulde tiltag og omsorg for misbrugerne. Stofmisbrug forsvinder ikke af, at politikere træffer en beslutning om, at det skal forsvinde. Det forsvinder heller ikke ved at byde misbrugerne endnu mere usle og uværdige forhold, og det forsvinder slet ikke ved, at vi sætter politi til at jagte eller stresse den enkelte stofmisbruger overalt. Tværtimod fører en sådan strategi til mere desperation og flere menneskelige tragedier. I stedet skal vi række hånden ud til den enkelte og sigte efter at reducere de skader, som følger af misbrug. Ud med forbud og kontrol – ind med skadesreduktion og brugbar behandling.

Det forsvinder ikke uanset hvad man gør. Skademinimering (harm reduction) er det eneste man kan gøre. Dette gør man bedst ved en legalisering. Husk på, at en afkriminalisering som i Portugal (til privat brug i små mængder) IKKE betyder, at stofferne er lovlige at besidde. Dette kan man ogås læse i rapporten A Quiet Revolution: Drug Decriminalisation Policies in Practice Across the Globe, som også giver en god beskrivelse af stofpolitikken på verdensplan.

Man savner at se politikere som anerkender, at de fleste som tager euforiserende stoffer ikke er afhængige, og at disse stoffer kan være med til at øge livskvaliteten, samt i øvrigt bruges til andre behandslingsformål. I deres kronik ser man kun det neutrale og præcise term "brugere" en enkelt gang. Alle andre gange hedder det "misbrugere" eller "stofmisbrugere". Dette farvede terminologivalg er nødt til at blive erstattet af en neutrelt terminologivalg.