Fri hash i københavn? Kommunen vil holde en konference

Københavns kommune har adskillige gange forsøgt, at få lov til at lave en prøveordning hvor hash bliver lovligt. Men hver gang har den fået et "nej" af politikerne på Christiansborg - både af højre og venstrefløjsregeringer. En skam da dette er en meget god idé og et skridt på vej mod legalisering af hash på landsplan. København har naturligvis også store problemer med et stort sort marked, og al den følgekriminalitet er der pga. dette. Sidste skud på stammen er bandekrigen.

Nu har kommunen så indkaldt til en hash-konference i stedet, det skriver b.dk.

Mest komisk er det når en konservativ politiker kommenterer emnet:

De Konservative står uden for budgetaftalen og tilhører heller ikke det flertal, der vil legalisere hash inden for den københavnske kommunegrænse. Partiets politiske leder på rådhuset, Rasmus Jarlov, er forarget over, at flertallet i Borgerrepræsentationen - med Socialdemokraterne i spidsen - nu vil bruge 100.000 kroner på en konference om sagen.

- Jeg synes, det er upassende, at Socialdemokraterne bruger kommunekassen til at fremme deres dagsorden om fri hash. Vi andre får jo heller ikke penge til at holde en konference om lavere skat, siger han til DR København.

Han forventer ikke, at konferencen bane vejen for en forsøgsordning i København.

- Jeg tror ikke på, at vi får fri hash i København, det er folketinget for fornuftige til - i modsætning til Mikkel Warming og resten af venstrefløjen i København, siger Rasmus Jarlov.

Man kan diskutere om at bruge 100.000 kroner ikke er i overkanten. På den anden side, så er det småpenge ifht. hvad det koster at føre krigen mod stoffer. Bare tænk på alle de penge som bruges på politiet alene ifbm. stofkrigen. Dette er langt mere end 100.000 kroner om året. Formentlig mange millioner, hvis ikke milliarder. Hvis en konferencen kan hjælpe til at gøre diskussion om legalisering mere legitim i øjnene på politikere på Christiansborg, så må det siges, at være en god investering. Det kunne være, at jeg skulle deltage. Det virker som et godt sted at have en indflydelse, samt at networke med andre personer med en mere fornuftig tilgang til tingene.

Rasmus Jarlov må da i øvrigt befinde sig i en alternativ virkelighed når han snakker om, at (politikere i) folketinget er "fornuftige"!

Tags: