Farlighed og forbud

En typisk begrundelse for at forbyde visse stoffer, er at disse er farlige. På denne side ser vi nærmere på denne begrundelse.

Farlighed og forbud - er der sammenhæng?

Hvis vi starter med at antage, at det er en god idé, at forbyde farlige stoffer (dette diskuteres bagefter).

Hvis dette er begrundelsen for at forbyde de nuværende forbudte stoffer, så burde der være sammenhæng mellem hvor forbudte stofferne er (der kan godt være gradsforbud), og hvor farlige de er. Om der er dette er et empirisk spørgsmål, da man jo skal lave nogle undersøgelser for at finde ud af, hvor farlige stofferne er, samt deres andre skadevirkninger for samfundet som helhed. Er der nogen som har gjort dette? Ja, faktisk! Her nedenfor ses en sammenligning mellem stoffernes farlighed og deres forbudthed.

Som det kan ses på billedet, så ser der ikke ud til at være den store sammenhæng mellem farligheden og ulovligheden. Billedet er fra War on drugs: Report of the global commission on drugs, juni 2011.

Nuvel kan loven svinge lidt fra land til land på dette område, men generelt set er der en ringe farlighed. Særligt kan man notere sig, at alkohol og nikotin gør stor skade men er lovlige, mens at stoffer som tilhører psykedilka typen er forbudte selvom disse gør en ringe skade. Dette er i total modstrid med hvordan loven burde være ifht. begrundelsen, at man skal forbyde stoffer som er farlige.

I øvrigt, så er der en masse andre stoffer som er farlige, men slet ikke forbudte, fx lightergas (primært butan), deodorenter, benzin og ling. Angående disse, så ser vi på en indvending.

Hvad med at farlige stoffer bør være forbudte, undtagen dem som er brugbare i andre sammenhænge?

Dette er et fristende svar at give til ovenstående. Men det virker ikke så godt som man umiddelbart skulle tro. Er nogen af de forbudte stoffer brugbare i andre sammenhæng? Svaret er "ja". Cannabis er tydeligvis brugbart til at behandle visse sygdomme, især kroniske sygdomme som man kan se et skrækkeligt eksempel på i filmen nedenfor.

Nuvel er dette et ekstremt eksempel, men det illustrerer det meget fint.

Anabolske steroider er tydeligvis brugbare til personer som ønsker en større muskelmasse.

Ecstasy er blevet brugt til at behandle personer med i psykiatrien, og ser ud til at virke mod posttraumatisk stress syndrom.

LSD ser ud til at virke mod alkoholisme.

Psilocybin (aktivt stof i psykedeliske svampe, også kaldt magic mushrooms, shrooms) ser ud til at give langtidsholdbare effekter på folks lykkelighed (subjective well-being).

Heroin er tydeligvis brugbart som smertebehandling.

Barbiturater var engang det aktive stof i sovepiller. Man har senere skiftet det aktive stof ud til et som er mindre farligt, men barbirurater er stadig brugbare til at behandle folk med som kan ikke kan bruge de andre stoffer.

Osv.

Generelt, så bør man også påpege at ulovligheden af disse stoffer besværliggør eller holder helt forskningen på disse stoffer tilbage. Dette betyder, at der sagtens kuknne være flere ting som de kan bruges til som vi ikke er bekendte med.

Men, bagved hele denne diskussion er en antagelse som vi skal se nærmere på.

Men, selv hvis de ikke var brugbare i andre sammenhænge...

... hvad forskel skulle det så gøre? Hvorfor skal man forbyde folk at tage stoffer for psykologiske (euforiserende, stimulerende, etc.) effekter? Vi er jo ikke under nogen illusion om at dette er grunden, eller en af grundene, til at folk drikker alkohol, indtager koffein (kaffe, te, energidrinks), nikotin (cigaretter, cigarer, vandpibe, snus). Det må være op til den enkelte at bestemme, om denne mener at risikoen ved at tage et givent stof er effekten værd. Det ser jo bestemt ud til, at mange mener dette, både med lovlige og ulovlige stoffer. Folk er jo godt klar over, at det at tage disse stoffer udgør en risiko.

Men der er en mere generel pointe, som vi til sidst skal se på.

Er der nogen grund til at man i loven skelner mellem risiko som folk vælger at løbe ved at indtage stoffer, modsat dem som de vælger at løbe ved alle andre slags adfærd?

Svaret på dette spørgsmål må siges, at være "nej". Der er ingen principel forskel på dette. Vi tillader folk at ride på heste, endda at lade deres børn ride på heste selvom dette er mere farligt end at tage ecstasy. Dette blev på komisk vis demonstreret af professor David Nutt i hans artikel Equasy – An overlooked addiction with implications for the current debate on drug harms, udgivet i Journal of Psychopharmacology, 23(1) (2009) 3–5.

Derudover kan nævnes en række andre statistisk farlige (hvad ellers?) typer af adfærd som vi tillader uden at tænke over det: faldskærmsudspring, bungee jumping, sport af forskellig farlighed, fx amerikansk fodbold. Derudover kommer adfærd som er statistisk farligt og hvor der findes bedre alternativer, men at vi stadig tillader dem, fx at køre bil i stedet for at tage toget eller offentlig transport.

Husk på, at ca. al adfærd er farligt i en vis grad. Skal vi som samfund sætte en grænse og så forbyde alle typer af adfærd som overstiger denne grænse? Dette virke ikke særlig hensigtsmæssigt, og da slet ikke hvad angår folks frihed.

Efter min mening, så må folk selv træffe sådanne beslutninger og tage ansvar for sig selv. Den ekstreme form for paternalisme vi ser mht. stoffer er helt absurd.