Sundhed gennem forbud i Favrskov

V vil stramme rygepolitik (tv2oj)

Venstre i Favrskov Kommune vil stramme rygepolitiken, så kommunens ansatte slet ikke må ryge i arbejdstiden eller på kommunens grund.

I Favrskov Kommune vil Venstre gøre op med, hvad de mener, er en forældet rygepolitik, der stammer tilbage fra 2007. Nu vil de forebygge sygdom og ulykker ved at lave et totalt rygeforbud for kommunens ansatte i arbejdstiden, og at de ikke må ryge på kommunens matrikel.

- I de senere år er der kommet yderligere bevis for, at såvel aktiv og passiv rygning alt andet lige forkorter levealderen og tillige giver et liv med flere alvorlige sygdomme. Rygere skal selvfølgelig ikke moppes, men tilbydes hjælp til rygestop. Derfor skal kommunen styrke tilbudene om rygestopkurser i kommunens sundhedscentre og arbejdspladser, siger byrådsmedlem for Venstre i Favrskov Kommune, Christian Møller-Nielsen.

Christian Møller-Nielsen påpeger, at kommunen bør være rollemodel for borgerne i retning af et røgfrit liv - derfor er tiden moden til at indføre et forbud.

Man kan starte med det juridiske: Er det overhovedet muligt for en virksomhed at bestemme om deres ansatte må ryge i deres arbejdstid? Arbejdstiden betragter jeg som at inkludere de ansattes pauser. Hvis de ansatte ikke befinder sig på virksomhedens grund i deres pauser, så mener jeg ikke at virksomheden har nogen som helst ret til at bestemme om den ansatte ryger eller ej. Juridisk set så kan jeg forstå at en virksomhed må forbyde folk at ryge på arbejdspladsen, omend det ville være dumt at begrænse de ansattes frihed medmindre, at der er særlige grunde til det. Her tænker jeg på arbejde med brandfarlige materialer eller stor mulighed for rygeskader til andre pga. passiv rygning.

For det andet så kan man betragte kommunens handling som en tvivlsom fortsættelse af forbudspolitikken som sundhedsredskab. Rygerne skal reddes ved at forbyde dem at ryge. En tvivlsom metode. I stedet burde man se på at fremstille produkter som kan erstatte rygning som metode til at indtage nikotin. Her tænker jeg særligt på at lade folk bruge e-cigaretter og snus i stedet (se siden om Nikotinprodukter). Men dette ville jo gå imod forbudspolitikken i EU... den artikel er i øvrigt rigtig god. Jeg er i gang med en dansk oversættelse som bliver postet her i løbet af et par dage.

Tags: