Stofkrig, politistat, og vage love

Bandeuro får politiet til at forlænge visitationer (dr.dk)

Politiet i København, på Vestegnen og i Nordsjælland har derfor valgt at forlænge tidsrummet for to såkaldte visitationszoner.

Zonerne omfatter dele af Indre By, Nørrebro, Østerbro, Frederiksberg, Vanløse og Brønshøj samt områder i Gladsaxe, Herlev og Ballerup kommuner. Også i et område i Kokkedal må betjente vende folks lommer uden at have en konkret mistanke.

- Det er politiets opfattelse, at der fortsat foreligger en særdeles skærpet trusselsvurdering, hvilket blandt andet ses ved en bekymrende manifestation af bandegrupperingernes tilstedeværelse, siger Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Politikere snakker ofte om at man bliver nødt til at sætte hårdere ind overfor narkotikakriminalitet (tilfældigt eksempel). Det kan være længere straffe, øgede midler til politiet, eller øgede beføjelser til politiet. Sidste er særligt skrammende, da det fører til en politistat. Hvad med fx at politiet må visitere dig helt uden grund, uden konkret mistanke, ikke engang en ukonkret mistanke? Ja, det er faktisk allerede tilfældet i store områder af Danmark. Det ubehagelige spørgsmål er: Hvor hårde er politikerne villige til at være i stofkrigen? Er der nogen grænser? Ender det i åbenlys krig som man ser i Mexico, eller skal vi nøjes med at miste frihedsrettigheder? Hvor hårde metoder vil de prøve før at de bliver nødt til at give op og prøve en anden løsningsmodel? Det er et kritisk spørgsmål.

Er det i strid med loven? Tja. Loven er åbenbart skrevet på et så vagt sprog, at politiet mener at de godt må, mens andre mener at de ikke må. Det er faren ved at skrive vage love: Man ved ikke hvad der er lovligt og hvad der ikke er. Det fører ofte (altid?) til en langsomt udvidelse af magtens beføjelser gennem gentagende genfortolkninger af loven.