Staten vil spilde flere penge på at bekæmpe doping i fitnesscentre

Minister styrker dopingkampen (politiken)

Kulturminister styrker kampen mod doping (dr)

Kampen mod steroider, testosteron og væksthormoner i de danske fitnesscentre bliver nu styrket, skriver Politiken onsdag.

Kulturministeriet har besluttet at yde et ekstraordinært tilskud på en lille million kroner til Anti Doping Danmark, i håb om at en øget indsats kan mindske antallet af unge dopingbrugere, der skyder genvej til en muskuløs krop.

- Vi mener, at der er behov for at gøre en ekstra indsats over for doping i og omkring fitnesscentrene, siger kulturminister Marianne Jelved (R) til Politiken.

En lille million kroner mere spildt, og til ingen verdens nytte. I øvrigt undrer jeg mig over, at det er kulturministeriet og ikke sundhedsministeriet eller i det mindste justitsministeriet som donerer pengene. Er det monstro for at styrke sportsånden.. blandt amatører i fitnesscentre? Jeg forstår det ikke.

Har man lyst til at tænke på et kønsmæssige aspekt ved at forbyde (normal) doping, som jo gør mænd mere attraktive, samtidig med at man ikke forbyder fx make-up som gør kvinder attraktive, så læs denne:

Hvorfor er denne kriminalisering led i krigen mod mænd? Fordi AAS fremhæver androgene, maskuline karakteristika. Større muskler, øget styrke. Øget testosteron gør fundamentalt set en mand mere maskulin, og steroider binder sig til androgenreceptoren. Bemærk i denne forbindelse, at østrogen ikke er kriminaliseret, men gives for et godt ord til piger i form af p-piller samt i hormonerstatningsterapi til kvinder i overgangsalderen, mens hormonerstatningsterapi til mænd har lange udsigter og stort set ikke praktiseres i Danmark.

Gad vide hvornår alkohol bliver kriminaliseret, det handler jo om folks “sundhed”…nå nej. Så stemmer folk jo ikke på en, desuden drikker politikere selv. Men når det er “de andre” skal det forbydes!

Tror I denne liste harmonerer med danskeres viden om doping? Tror I Anti Doping Danmark vil lade sig påvirke af denne viden?  Vurderer I at Anti Doping Danmarks kampagner tager denne viden i betragtning?