Opiumproduktion i fattige lande

Dansk anti-opiumprojekt slog fejl (politiken)

Danmark har brugt 40 millioner kroner på blandt andet uddeling af såsæd og kunstgødning til bønderne i Helmand.

Men det har stik mod hensigten ikke kunnet bremse opiumsproduktionen i den afghanske provins, der står for omkring halvdelen af verdensproduktionen.

Tværtimod vokser de arealer, hvor bønderne dyrker opiumsvalmuer, nu for tredje år i træk, viser en ny rapport fra FN’s antinarkotikaorganisation, UNODC.

Hvad præcist skal man mene om disse situationer? Jeg refererer til dem hvor bønder i fattige lande producerer rusmidler som derefter bliver smuglet til andre lande og solgt. Det skaber en fin grobund for indtjening for disse bønder, men det er på bekostning af mange andre ting. For det første, så gør forbuddet at det er risikabelt at dyrke det, man risikerer at miste en hel høst hvis man bliver opdaget af en lokal ordensmagt, ja men risikerer naturligvis også en straf. For det andet, så står bønderne ikke selv for at smugle disse stoffer, det står diverse kriminelle organisationer for (fordi at det ikke er lovligt at gøre andet). Det betyder at bl.a. terror-organisationer tjener penge på det.

Hvis man gjorde det lovligt at dyrke osv., så ville prisen på afgrødrene falde, men det ville omkostninger i forbindelse med ordensmagten for bønderne også. Samtidig ville man undgå at terror-organisationer kan tjene styrkende med penge på at smugle stoffer.

I hvert fald hjælper det slet ikke noget at Danmark smider penge væk på sådanne projekter. Man kan ikke ændre denne situation uden strukturelle ændringer i rusmiddelpolitikken på verdensplan.

Tags: