De unge prøver færre rusmidler, vistnok

Det er jo helt vildt taberagtigt at tage stoffer (b.dk)

I artiklen kan man læse diverse påstande om brugen af diverse former for rusmidler. Det meste af artiklen handler om nogle gæt fra nogle eksperter om hvad forklaringen er på dit og dat, og ikke så meget data. Hovedbaggrunden for artiklen er dog en rapport fra Sundhedsstyrelsen:

Og de to gymnasieelever er langtfra alene i deres syn på rusmidlerne, viser en nyligt udgivet rapport fra Sundhedsstyrelsen, som indeholder de nyeste opgørelser af, hvor mange af de unge mellem 16 og 24 år, der har forsøgt sig med hårde stoffer som kokain, ecstasy og amfetamin.

Stoffernes popularitet synes at være på retræte, for i løbet af blot to år er der sket en halvering i antallet af de 16-24-årige, der inden for det seneste år har brugt ét eller flere andre illegale stoffer end hash. Således var det i 2010 kun fire procent af de unge, der havde forsøgt sig med hårde stoffer mod otte procent to år forinden. Også blandt de helt unge mellem 15 og 16 år er der væsentligt færre, der eksperimenterer med hårdere stoffer.

Jeg er altid skeptisk overfor mediernes påstande om rusmidler, så jeg ledte naturligvis efter kilden. Journalisten havde været så venlig at skrive navnet på rapporten, Narkotikasituationen i Danmark 2012, men var åbenbart for doven til at linke til den, så læseren blev sparet for det. I hvert fald, så findes den her, og her er min spejlning.

Det må i øvrigt siges at være noget af en stramning at kalde det for en "nyligt udgivet rapport" rapport. Den daterer til 15.11.2012, dvs. at den er ca. 4.5 måned gammel.

Hvad skriver rapporten?
Jeg citerer rapportens sammenfatning. Jeg har markeret med farvet skrift ting jeg synes var særligt vigtige og skrevet nogle kommentarer dertil.

Den aktuelle narkotikasituation i Danmark
Antallet af stofmisbrugere i Danmark skønnes aktuelt at være 33.000, hvoraf 11.000 alene skønnes at være hashmisbrugere. Skønnet er foretaget af Sundhedsstyrelsen i 2010. Sammenlignet med tidligere år er der tale om en stigning i antal stofmisbrugere i Danmark. I 2006 blev antal stofmisbrugere skønnet til 27.000, heraf var godt 7000 alene hashmisbrugere. Stigningen i det skønnede antal stofmisbrugere domineres således af en stigning i det skønnede antal hashmisbrugere fra godt 7000 i 2006 til 11.000 i 2010. Opgørelsen omfatter ikke det eksperimenterende stofforbrug men estimerer antallet af personer, der har et mere vedvarende forbrug af stoffer, som medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Stofafhængige er således medtaget i skønnet, herunder også stofafhængige i substitutionsbehandling. Aktuelt skønnes 13.000 stofmisbrugere at injicere stofferne. Injektionsmisbrugere har en særlig stor risiko for at udvikle alvorlige skader og sygdomme og for at dø.

1) Det er underligt at medierne ikke valgte at skrive om dette i stedet.

2) Det er godt at se, at SST skelner mellem forskellige brugere af rusmidler, omend man kan have sine tvivl selv givet deres kommentarer her. Ofte ser man, at alle brugere af rusmidler blandes sammen i en gruppe, som kaldes for "stofmisbrugere". Det dækker både over folk som prøver rusmidlerne en enkelt gang, folk der tager dem regelmæssigt men ikke er afhængige, folk der tager dem regelmæssigt og er afhængige og hvor afhængigheden kontrolleres, og folk som tager dem regelmæssigt uden at have kontrol over deres forbrug. Det er klart at hvis man blander alle disse grupper sammen, så er det svært at sige præcis hvad man skal bruge statistik om det endelige resultat til.

I den seneste befolkningsundersøgelse fra 2010 ses en faldende tendens i det eksperimenterende brug af illegale stoffer – især i aldersgruppen under 25 år. Mens 8 % af de unge under 25 år i 2008 angav at have brugt et eller flere illegale stoffer end hash inden for det seneste år, gjaldt dette for 4 % i 2010. Ser man på stofferne enkeltvis, synes brugen af kokain også at være faldende, hvilket er særligt positivt, da brugen af kokain – som det eneste stof – var stigende op igennem nullerne. Hash er stadig det mest udbredte stof. Langt færre har brugt amfetamin og kokain, mens endnu færre igen har brugt psilocybinsvampe og ecstasy (SUSY 2010).

Det lader til at være dette som avisen omtaler.

Den positive faldende tendens i det eksperimenterende brug af illegale stoffer ses også blandt de helt unge. Resultater fra den seneste ESPAD undersøgelse blandt de 15-16-årige på 9. klassetrin, som blev gennemført i 2011, viser et markant fald i brugen af alle illegale stoffer fra 2007 til i dag (ESPAD 2011).

På trods af de målte fald i det eksperimenterende brug af stofferne registreres dog flere forgiftninger på landets skadestuer. Antallet af registrerede forgiftninger som følge af illegale stoffer topper i 2011 med 1880 registrerede henvendelser, og det må antages, at der er tale om en minimumsopgørelse. Stigningen i forgiftninger de senere år ses især blandt de ældre over 30 år. Blandt de yngre ses typisk forgiftninger med hash og centralstimulerende stoffer, mens forgiftninger med opioider og blandinger med flere stoffer hyppigst forekommer blandt de ældre.

Forgiftninger med cannabis? Men THC, det aktive stof i cannabis, er meget lidt giftigt, som Wikipedia skriver. Jeg ved ikke hvad de tænker på her, måske folk som har fået en overdosis, og dermed et bad trip (og som har søgt hospitalshjælp). Det er ubehageligt men ikke pga. stoffets giftighed. Ellers, så kunne det være pga. urenhed i produktet som er giftigt.

Også psykiatriske indlæggelser med stofdiagnoser blandt patienter, der indlægges, optræder stadigt hyppigere i disse år. I 2011 blev 5.687 personer registreret med en egentlig dobbeltdiagnose, hvilket er en stigning sammenlignet med i 2010. Blandingsbrug er dominerende i dobbeltdiagnoseproblematikken. Ses der på enkeltstoffer, er hash det dominerende stof. Antallet af personer, der indlægges til psykiatrisk behandling med en stofrelateret bidiagnose, og hvor der tale om hashmisbrug, er godt 2000 i 2011, og antallet er mere end tredoblet over de seneste 10 år. Der er væsentligt færre indlæggelser, hvor fx kokainmisbrug optræder som en bidiagnose (209 personer i 2011), men også her ses stigninger de senere år. Stigningen i de registrerede indlæggelser med stofdiagnoser kan være udtryk for såvel en reel stigning som forbedret registrering.

Blandt andre sundhedsmæssige konsekvenser af stofmisbrug skal nævnes den forhøjede dødelighed. Stofmisbrugere har generelt en stærkt forhøjet dødelighed på grund af forgiftninger og sygdomme, herunder hiv og hepatitis. Ifølge Rigspolitiets opgørelse over narkotikarelaterede dødsfald blev 285 narkotikarelaterede dødsfald registreret i 2011, hvilket er det højeste antal fra registreringens begyndelse. De fleste narkotikarelaterede dødsfald skyldes forgiftninger, mens de øvrige dødsfald sker som følge af vold, ulykker, selvmord og sygdomme. Årlige analyser viser, at der i gennemsnit konstateres mellem 3 og 4 forskellige stoffer i den afdødes blod ved hvert narkotikarelateret dødsfald, hvilket dokumenterer et udbredt blandingsbrug blandt dem, der dør.

Endelig ses konsekvenserne af stofmisbrug også i opgørelser over stofmisbrugere, der indskrives i behandling. I 2011 var knap 16.000 i stofmisbrugsbehandling i Danmark, hvilket er det højeste antal registrerede stofmisbrugere i behandling siden registreringens start. Data fra alle år viser, at det især er de unge, der udgør nytilgangen til behandlingen, og deres misbrugsproblem er typisk hash og/eller centralstimulerende stoffer. I 2011 havde knap 4/5 (79,5 %) af de unge mellem 18 og 24 år i behandling hash som hovedmisbrugsstof, mens 9 % og 4 % af de unge var i behandling for henholdsvis amfetamin og kokain som hovedmisbrugsstof. Udover det stigende brug af de illegale stoffer op igennem 90’erne må det antages, at den øgede behandlingskapacitet, behandlingsgarantien samt de bedre og mere målrettede behandlingstilbud har medvirket til den dokumenterede stigning i tilgangen til stofmisbrugsbehandlingen.

Blandt andet som følge af de mange og stigende antal forgiftninger med de illegale stoffer har Sundhedsstyrelsen i 2012 udarbejdet en vejledning til sundhedspersonalet om håndtering af forgiftninger på landets skadestuer.

Nye udviklingstendenser inden for forebyggelse, behandling og skadereducerende tiltag
I de seneste år er set flere forebyggelsesinitiativer samt behandlingsmæssige og skadereducerende tiltag i Danmark, både på kommunalt og statsligt plan. Disse initiativer skal både dæmme op for udvikling af brugen af stoffer og begrænse de skader, et misbrug af stoffer kan medføre.

Narkotikaforebyggelsen i kommunerne foregår ofte i det tværsektorielle samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP). Den enkelte kommune kan iværksætte universel, selektiv og indikeret forebyggelse i blandt andet skoler, gennem kommunale fritidstilbud, i samarbejde med foreninger, restauranter, barer, diskoteker samt i udsatte boligmiljøer. Det landsdækkende videncenter ”Unges Misbrug” under Socialstyrelsen har en række initiativer, der skal understøtte den selektive/indikerede forebyggelsesindsats gennem opkvalificering af kommunale fagpersoner, der møder de unge i deres daglige arbejde.

Som følge af satspuljeforlig har Sundhedsstyrelsen udmøntet en pulje på 17 mio. kr. til 6 modelkommuneprojekter, som skal have fokus på rusmidler på ungdomsuddan- nelserne. Modelkommunerne skal gennem et forpligtende samarbejde arbejde med 8 Narkotikasituationen i Danmark 2012 rusmiddelpolitikker og tidlig opsporing af unge med et problematisk brug af rusmidler ude på selve ungdomsuddannelserne. Der er yderligere afsat puljemidler til forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer på ungdomsuddannelserne. Disse midler administreres af Socialstyrelsen.

Man må håbe, at de fører ordentligt statistik på disse, således at man kan bruge dataen til noget bagefter. Vi skal jo helst vide om de 17 mio. kr. blev brugt fornuftigt eller ej.

Sundhedsstyrelsens narkotikaforebyggende arbejde har i de senere år også haft fokus på festmiljøer som risikoarena. Eksempler herpå er projekter om ”Ansvarlig udskænkning”, mediekampagnerne hvor interesseorganisationen Dansk Live tager stilling til en holdning mod stoffer, de såkaldte Against Drugs kampagner og Unge og Alkohol kampagnerne på festivaler og spillesteder.

Lyder som det propaganda man finder på Roskilde Festival.

I forbindelse med de senere års satspuljeaftaler er der taget en række behandlingsmæssige samt skadereducerende initiativer. Der er blandt andet afsat særlige midler til kvalitetssikring af den sundhedsfaglige kokainbehandling, en ordning med lægeordineret heroin, samt en række initiativer på det sociale område, der er finansieret via Social- og Integrationsministeriets narkopulje. Herudover er der skabt lovgrundlag for at oprette og drive kommunale stofindtagelsesrum.

Nye stoffer og ny lovgivning
Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet overvåger stadig misbrugsstoffer på det illegale marked i samarbejde med de tre retskemiske institutter i Danmark. Via denne overvågning dukker der løbende en række nye misbrugsstoffer op i Danmark, som efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, bliver forbudte.

Siden udgivelsen af sidste narkotikaårsrapport er følgende stoffer, efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen, undergivet kontrol: Med bekendtgørelse nr. 997 af 12. oktober 2011 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det fastsat, at stofferne 4-MEC, MPPP, og N-ethylbuphedron kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 27. oktober 2011. Hertil kommer, at det med bekendtgørelsen nr. 506 af 30. maj 2012 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev fastsat, at stofferne metoxetamin og fenazepam kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 2. juni 2012. Endelig er det med bekendtgørelse nr. 971 af 28. september 2012 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer fastsat, at stoffet 5-IT kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 30. september 2012.

I Danmark er systemet med enkeltvise forbud mod euforiserende stoffer nu blevet suppleret med et system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Hensigten er at gøre det vanskeligere for bagmændene at skabe nye stoffer, som falder uden for forbuddet, ved blot at ændre lidt på molekylesammensætningen på allerede forbudte stoffer. Med bekendtgørelse nr. 778 af 4. juli 2012 om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer blev det derfor fastsat, at følgende stofgrupper kun må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed; Benzoylindol-gruppen,Cathinon-gruppen, Cyclohexylphenol-gruppen, Naphthoylindol-gruppen, Naphthoylpyrrol-gruppen, Naphthylmethylinden-gruppen, Naphthylmethylindol-gruppen, Phenethylamin-gruppen, Phenylacetylindol-gruppen samt Tryptamin-gruppen.

Der er ligeledes indført lovændring, der tillader oprettelse og drift af stofindtagelsesrum i Danmark. Med lov nr. 606 af 18. juni 2012 er lov om euforiserende stoffer ændret, således at der er skabt retligt grundlag for, at der efter tilladelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse kan oprettes og drives kommunale stofindtagelsesrum og stofindtagelsesrum drevet af selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen. Loven indebærer, at ministeren for sundhed og forebyggelse efter ansøgning fra en kommune kan meddele tilladelse til oprettelse og drift af stofindtagelsesrum for personer på 18 år eller derover med en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer

Temakapitler
I årets rapport foreligger to temakapitler. I temakapitlet om døgnbehandling i Danmark beskrives blandt andet den historiske udvikling, tilgængeligheden, typer af behandlingsformer, behandlingsmetoder og den politiske kontekst ift. døgnbehandling for stofmisbrugere i Danmark. Det andet temakapitel omhandler narkotikastrategien i København. Heri beskrives de særlige rammer og opgaver, Københavns Kommune har, som følge af stofproblemernes omfang og tyngde samt kommunens initiativer og indsatser på narkotikaområdet.

Metoden

Som det også bliver nævnt i avisens artikel, så er det nok tvivlsomt, at der er tale om et så stort fald i brugen af ulovlige rusmidler blandt de unge:

Henrik Rindom, der er overlæge på Hvidovre Hospital og rusmiddelekspert ved Stofrådgivningen i København, har i sit daglige arbejde tæt kontakt til unge stofmisbrugere, der har et decideret skadeligt misbrug. Han kalder halveringen i antallet af unge stofbrugere på bare to år for så »voldsom«, at han næsten ikke tror på, faldet er så markant, som tallene viser. Han peger på, at holdningen til stoffer vil differentiere meget, afhængigt af hvilke miljøer man færdes i.

Jeg kikkede derefter hvorfra tallene kom og hvilken metode der blev brugt.

Dataene kommer fra (s. 110-11):

The 2011 ESPAD report – Alcohol and Other Drug Use Among Students in 36 European Countries” CAN og Pompidou Group (upubliceret)
I 2011 blev undersøgelsen fra 1995, 1999, 2003 og 2007 gentaget i et repræsentativt udvalg af 15-16-årige skoleelever i 9. klasser på tilfældigt udvalgte folke-, privat- og efterskoler. Dataindsamlingen foregik ved, at interviewpersonerne fik spørgeskemaet udleveret i klasselokalerne. I alt deltog 2772 niende-klasses elever i Danmark. I de sko- leklasser, der indgik i undersøgelsen, deltog praktisk taget alle de elever, der var i skole den pågældende dag. I gennemsnit er det ca. 90 % af eleverne, der er i skole på en tilfældig dag. Der var en del skoler (ca. 50 %), hvor skolebestyrelse og skoleinspektører ikke ønskede at skolen deltog i undersøgelsen. Begrundelsen var ofte, at der i 9- klasse allerede var brugt undervisningstid på at deltage i andre undersøgelser som f.eks. PISA-undersøgelsen.

Man kan således betvivle om skolerne var repræsentative. Det er jo tænkeligt, at hvis man som skoleleder har formodning om at ens skole vil klare sig dårligt i en sådan test (ved at eleverne bruger mange (ulovlige) rusmidler), så vil man være mindre tilbøjelig til at giver tilladelse til at bruge skoletid på at deltage. En selvselektions bias.

Rapporten i øvrigt...
... bør nok læses, men det gør jeg på et senere tidspunkt. :)