Colombia overvejer at legalisere ecstasy

Colombian Officials Plan To Legalize Ecstasy (inquisitr.com)

Normalt når man hører om legalisering af euforiserende stoffer, så drejer det sig om cannabis. Ofte kun til personligt brug i små mængder. Sådan en halvhjertet model løser nogle problemer, men ikke andre. Hvis stofferne ikke kan købes på lovlig vis, så er der stadig brug for et sort marked. Den optimale løsning er at legalisere besiddelse uanset mængde, produktion, køb, og salg, alt sammen under regulerede forhold præcis som med andre euforiserende stoffer.

Jeg citerer:

The country’s Green Party was quick to support the issue, stating, “The problem in Colombia is a problem with soft drugs: marijuana and cocaine. The curse of drug trafficking depends fundamentally on cocaine and the decriminalisation in the world will end this business.”

Altså en skelnen mellem bløde og hårde stoffer. Dog en anderledes end den normale vi hører om i Europa. Her er ecstasy og kokain inkluderet under hårde stoffer. Uanset hvordan man vil lave en sådan skelnen, så kommer det ikke til at virke da virkeligheden ganske simpelt ikke er sådan indrettet. Euforiserende stoffer kan ikke inddeles i to homogene grupper efter deres farlighed. Stoffernes farlighed ligger på et kontinuum. Det ville svare til at inddele alle reelle tal mellem 1 og 10 i kategorierne store tal, og små tal. Der er intet sted at trække en klar grænse.

This new drug bill is expected to be brought to the Colombian Congress over the next few months, however critics have been quick to note that the personal use of synthetic drugs is only going to make the debate more complicated.

Endnu en ubruglig, og tilsyneladende umulig skelnen, den mellem 'naturlige' stoffer og 'syntetiske' ('unaturlige') stoffer. Skelnen er uklar. Fx findes kokain i naturen, men kun i små i relativ lille renhed (stof/volumen). Hvis man fremstiller mere ren kokain udfra planten. Er det så et 'naturligt' stof eller ej? Hvad nu hvis man fremstiller samme stof ad syntetisk rute?

Hvad med stoffer som fx aspirin (acetylsalicylsyre, det aktivt stof i nogle hovedpinepiller). Stoffet er inspireret af et stof som findes i naturen, nemlig salicylsyre som findes i barken på birketræer. Det stof er smertestillende, men det giver maveproblemer. Man fandt så ud af at stoffet giver færre maveproblemer hvis man satte en acetylgruppe på. Er det resulterende stof 'naturligt' eller ej?

Forvirringen skyldes en logisk fejlslutning som kaldes for appeal to nature (alternativer: naturalistic fallacy, is/ought fallacy). Fejlslutninger består i at slutte fra at noget er naturligt, til at det er godt. Eller at slutte fra at noget er unaturligt til at det er skidt eller forkert. Denne fejlslutning får folk til at lave en skelnen mellem gode stoffer, de 'naturlige' og dårlige stoffer, de 'syntetiske'. Folk tror at disse grupper har forskellige farlighed, hvilket ikke er korrekt (eller hvis det er, så er den interne variation så stor at man i praksis ikke kan bruge det til noget).

Pudsigt nok så udnytter medicinal industrien ofte selv at folk tror at 'naturlige' stoffer er sundere. De markedsfører stoffer som 'organiske', 'naturlige' etc. Et sådan ordbrug appelerer nemlig til en stor gruppe mennesker (kunne nok kaldes for Greenpeace segmentet).

Tags: